torsdag den 29. september 2011

Lang vejs fra!

Torsdag:
Meget stille dag på odden i dag. Kun nogle få drossler, dog en Vindrossel som ikke er hverdagskost på denne årstid men heller ikke noget sjældent overhovedet. Og der selvfølgelig også Rødhalse og Gransangere men ret få af dem begge. Så formiddagen gik mest med kontorarbejde, alle månedens observationer skulle skrives ind på dofbasen pågrund af vi har haft lidt computerproblemer. Og alle aflæsninger vi har lavet i 2-3 uger skulle også tastes ind. Så der var nok at give sig til.


Onsdag:
Super dag med 102 fugle i  nettene. Det meste bestod dog af Rødhalse og Gransangere som sædvanlig. Vi håbet på der ville komme endnu en Hvidbrynet Løvsanger. Meen sådan skulle det ikke gå, til gengæld sad der lige pludselig en Tårnfalk i nettet. Og endnu bedre var at den allerede havde ring på. Vi regnet selfølgelig med at det var en af dem vi selv havde ringmærket, der opholder sig nemlig ofte Tårnfalk i haven, og sommetider har det lykkedes at give en af dem ring på. Men vi kunne se at denne ring ikke var en af vore egne, så vi gik ind og tjekket og fuglen kommer fra Finland! og det er jo nu ringmærkning kan betale sig. Det var en rigtig fed oplevelse og stå med en fugl man vidste hvor kom fra plus man hjælper til i det videnskabelige arbejde. Man kan sige det er jo først når en fugl bliver fanget 2 gange man kan begynde at lave trækundersøgelser osv, det hjælper jo ikke ret meget bare at ringmærke en fugl 1 gang.

Ingen kommentarer: