En trofast gæst i Gedser
Mandag, den 30. januar 2012.
Frosten, og dermed vinteren, ser nu ud til at bide sig fast, og det giver nogle muligheder for at få oplevelser med mågerne. Her i Gedser kommer der rask væk 40-50 måger i min lille villahave, når jeg smider lidt gammelt brød ud: Flest hættemåger samt lidt sølv - og stormmåger. Ind imellem kan man se nogle med ringe, enten metal eller farvede plastringe. Sidstnævnte er lette at aflæse med kikkert, men en stor hjælp er det at tage lidt billeder med sit digitale kamera, særlig hvis man har en telelinse.
Med lidt held kan man desuden aflæse metalringene ud fra fotos. Bilen brugt som fotoskjul i vores havne kan give rigtig mange aflæsninger, så se at komme ud med kikkert og fotoapparat!
Billedet viser en gammel Sølvmåge med gul V7N9, der er mærket som unge på Storeager, Lolland, i 2002. Næsten hver vinter siden da er den set i Gedser.
Måske kan det give Sydhavsøernes første Hvidvingede måge her i denne vinter, hvor de bliver set mange andre steder i landet?
Tekst og foto: Hans Lind
mandag den 30. januar 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar