onsdag den 26. december 2012

Problemer på hjemmesiden


Glædelig Jul!

Gedser Fuglestations hjemmeside er ramt af to problemer. Dels har vi ikke mere plads til fotos til vore blog indlæg (tekstdelen og fotodelen er adskilt). For at kunne fortsætte med at lave blog indlæg med fotos så skal vi til at betale for pladsen – og det er der ikke økonomi til. Derfor, skulle der blandt læserne være en eller flere der har lyst til at være med til at støtte vores arbejde (som også foregår via denne blog funktion som bliver læst fast i Danmark, Sverige, Norge, England, Tyskland, Rusland, USA og Canada – se denne oversige lavet i februar 2012: http://gedserfuglestation.blogspot.dk/2012/02/usa-indien-rusland-og-frankrig-hvad-er.html ) så brug gerne denne mulighed for indbetaling: reg.nr. 5041 konto nr. 118 46 95.
Prisen for at få mere plads på serveren som lagre fotos er ca. 15 kr. pr. måned.

GFUs galleri er ramt af et andet problem. Dels er der de danske speciel tegn (Æ, Ø og Å) der ikke længere kan vises og dels kan der ikke længere oploades fotos. Clausjannic arbejder hårdt på at få dette løst så vi igen kan lomme med nye historier.


 
Mvh, Gedser Fuglestation

tirsdag den 11. december 2012

Mågetid igen!

 
Tirsdag den 11. december 2012.
Frosten knuger, og sneen dækker landskabet - - - - det er tid til at kigge efter måger med ringe!
Prøvede i går at smide lidt daggammelt brød ud i haven i Gedser: Det varede ikke længe, før der var mindst 25 måger i vild slåskamp om basser og franskbrød.



Der var flest stormmåger, enkelte sølvmåger og et par hættemåger. En stormmåge med metalring lod sig ikke aflæse, men pludselig kom en af de gamle kendinge: V7N9 på en sølvmåge, som blev aflæst adskillige gange i Gedser sidste vinter. Den er mærket 2002 som redeunge på Storeager syd for Lolland.

Så jeg kan kun opfordre til at komme ud med brødposen og få aflæst måger, svaner osv. Enhver oplysning er værdifuld!

Hans

lørdag den 8. december 2012

Flyvende Hollænder og svensk smutte

Vinteren har for alvor bidt sig fast i det ganske land og det sydligste punkt var ingen undtagelse. Midt på morgenen obsede jeg lidt havtræk hvilket bl.a. resulterede 10 trækkende Toppet Lappedukker hvoraf de 5 var i flok, hvilket er et sjældent syn hvor jeg tidligere har kigget fugle. Asbjørn noterede senere en Rød Glente, som gik vest.

Mere interessant var to genmeldinger, som ringmærkningscentralen gav besked om i dag. Den ene gjaldt en ung Blåmejse, som blev ringmærket af Fuglestationen d. 4. oktober 2012 og genfanget 20 dage senere i Holland. Den havde bevæget sig 465 km i retning 239 grader.

 
Den anden gjaldt en Gærdesmutte, mærket ved Bingsmarken på den skånske sydkyst d. 11. november 2012, og kontrolleret/genfanget af Fuglestationen 7 dage senere. Denne havde fløjet 134 km i retning 228 grader.
/Troels Eske Ortvad

torsdag den 6. december 2012

Endnu en fransk genmelding

Da vinteren jo er over os, var det ved at være på tide, at få nettene taget ned inden en eventuel snestorm ville gøre det hele meget mere besværligt. Så det gik fik jeg nogle timer til at gå med, til lyden af Sangsvaner og Gæs på træk.

 

Genmelding af 1K hun Stær. Ringmærket 13/6 2012 og genmeldt 04/11 2012 i Nordfrankrig.

Igen i dag var der nyt fra Lausten - aka "guldfinger" - på ZMC om en Gedser-mærket fugl, som var genmeldt fra udlandet. Denne gang en 1K hun Stær, som også havde mødt sin skaber i Frankrig, hvor den var kommet på tværs af en kugle.

/Troels Eske Ortvad

tirsdag den 4. december 2012

Genmeldingen af Spurvehøg

Dagen var kold og blæsende fra morgenen til ud på eftermiddagen, hvorefter det bare råkoldt. Trækobservationerne blev derfor erstattet med praktisk arbejde på stationen, hvor to nye stænger til et hejse-net blev malet. Om eftermiddagen kom stationsleder-Hans forbi med et spritnyt køle-/fryseskab til erstatning for det gamle, som ikke var så cool længere. Men det havde nu tjent stationen godt i 11 år siden.
 
Genmeldt 1K han Spurvehøg. Ringmærket 28/9 2012 genmeldt 21/11 2012.
Ringmærkningscentralen gav i øvrigt besked om en Spurvehøg, som var blevet genmeldt. Det viste sig, at fuglen var trukket til det østlige Frankrig, hvor den desværre havde mødt sin skæbne mod en rude. Fuglen havde bevæget sig 1.086 km SSV på 54 dage.
/Troels Eske Ortvad

Vinter på Odden

Dagen begyndte med frostgrader og høj himmel, og der blev morgenobset to timer frem til kl. 8:45 hvor vinden var tiltaget lige vel rigeligt fra SV. I det første lys trak pænt med lommer, men trækket aftog generelt i takt med, at vinden tog til. I lighed med de senere dage, var der et ganske pænt træk af Gråand (277) og Stor Skallesluger (20), og det blev også til en flok Lille Skallesluger (5). Hos småfuglene var 350 trækkende silkehaler topscoren. Ud på morgenen kom en ung havørndaskende nordfra ganske lavt henover stationshaven.


Gråænder 3. dec. 2012, Gedser Odde

Resten af dagen blev tilbragt foran skærmen. Hans kom forbi for, at hente op på mærkningsdata på en Spurvehøg, som var blevet genmeldt, og vi fik en snak om ringmærkningsarter og hvilke fugle som er på ønskesedlen til næste år. For eksempel er der mærkeligt nok endnu ikke fanget Lundsanger, mens fætter Nords jo kom på listen i efteråret. Og Hvidskægget Sanger er også ved at være godt moden..

Havørn 3. dec. 2012, Gedser Odde

/Troels Eske Ortvad

søndag den 2. december 2012

Kuldeflugt

Efter en hyggelig middag i byen i går, og en noget mindre hyggelig togtur i de små timer, var jeg klar til, at obse ved Odden fra 10 til 13, indtil en gedigen snebyge trak ned over Odden.

Trækket bar tydeligt præg af de senere dages kulde med et pænt antal af bl.a. Gråand (501 ex.). Hos Skalleslugerne havde Stor udkonkurreret Toppet som mest talrige art med 54 ex. mod 23 ex. Og så var der kommet gang i Lille Skallesluger (15 ex.), hvilket var ventet da arten har været regelmæssig på træk ved Kårseberga i Skåne de senere dage. Fra mågefronten var tre unge Rider bemærkelsesværdigt. Vejrudsigten lover mere vintervejr den kommende uge, så der er højst sandsynligt mere af samme skuffe i vente.
Sortstrubet Lom fra forleden.
 
Da den officielle, standardiserede ringmærkningen er vel overstået for i år vil de fleste net vil blive taget ned de kommende dage.