Vinteren har for alvor bidt sig fast i det ganske land og
det sydligste punkt var ingen undtagelse. Midt på morgenen obsede jeg lidt
havtræk hvilket bl.a. resulterede 10 trækkende Toppet Lappedukker hvoraf de 5 var i flok,
hvilket er et sjældent syn hvor jeg tidligere har kigget fugle. Asbjørn
noterede senere en Rød Glente, som gik vest.
Mere interessant var to genmeldinger, som ringmærkningscentralen
gav besked om i dag. Den ene gjaldt en ung Blåmejse, som blev ringmærket af Fuglestationen d. 4. oktober 2012 og genfanget 20 dage senere i Holland. Den havde
bevæget sig 465 km i retning 239 grader.
Den anden gjaldt en Gærdesmutte, mærket ved Bingsmarken på
den skånske sydkyst d. 11. november 2012, og kontrolleret/genfanget af
Fuglestationen 7 dage senere. Denne havde fløjet 134 km i retning 228 grader.
/Troels Eske Ortvad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar