lørdag den 10. marts 2012

En måges sidste rejse

Mærket som unge på Katholm i en inderfjord ved Als. Otte måneder senere opholdt den sig i mindst to dage i Rødbyhavn ca. 100 km mod øst fra Katholm.
Nu skulle der gå tre år før denne store måge med den meget tydelige gule plastring igen blev meldt og da kun små 40 km øst for Rødby – i Gedser Havn. Dette blev det længste mod øst sølvmågen blev aflæst (ca. 140 km væk fra Katholm) inden den endte sine dage.
Nu gik der tre og et halvt år før den igen blev meldt – denne gang en sommeraflæsning på en biokompost i det nordlige Tyskland 60 km stik syd for dens ringmærkningslokalitet og det længste mod syd den opnåede at blive meldt.
Endnu et år og seks måneder gik før næste rapport. Denne fra den første vinteraflæsning – midt i Gedser by.


Næste aflæsning er et år og ca. to måneder senere igen fra Gedser by.

Nu kom så den næste aflæsning mindre end en måned senere – den blev fundet død ved Øster Ulslev på det sydlige Lolland. Denne sølvmåge opnåede således at blive ni år gammel.

Fra ringmækningsatlasset finder vi lidt information om hvor gamle sølvmågerne i gennemsnit bliver:
I løbet af det første leveår dør ca. 57 %. De resterende 43 % har langt bedre chancer for at overleve, og disse har en beregnet gennemsnitsalder på: 5,8 år! Efter 15 år er der kun ca. 1 % af fuglene tilbage!


Tekst og fotos Hans og Louis

Ps tak til Ringmærknings Centralen på zoologisk museum for tilsendte oplysninger og tak til de der har aflæst fuglen mv. i felten.

onsdag den 7. marts 2012

Sangsvaner syd for Marrebæk.

Der har over en længere periode gået en del Sangsvaner - Grågæs og Sædgæs, på en mark med roerester syd for Marrebæk. Blandt Sangsvanerne var der disse 5 2k fugle med blå halsringe, med hvid skrift: 3H55 - 56 - 57 - 58 og 59. Ved at besøge hjemmesiden med farvemærkede fugle, fandt jeg adressen på Julius Morkunas og den 29/2 sendte jeg et billed af fuglene til ham, allerede den 5/3 var der svar, Sangsvanerne er mærket d. 11/8 - 2011 i Alsa fiskedamme, 55gr20,03N og 22gr48,01E ved Paalsys Raseiniai i Lithaun. Julius Morkunas oplyser, at de har forsøg at fange ungfugle på stedet i flere år, men det lykkedes først sidste år. Han fortæller også, at fuglene opholdt sig i fiskedammen til frosten kom, hvorefter de forlod Lithaun. Mvh. Benny

søndag den 4. marts 2012

Malurt i bægeret trods en fin forårsdag

Det blev en fin lørdag med rundtur i Gedser for at finde foråret.

Turen begyndte med at lede efter den indiske gås som Hans Lind havde meldt til os var i området.
Vi fandt den, men den led af menneskeskræk og trods vi sad helt stille inde i en bil så var det umuligt at komme den tættere end ca. 250m. Desværre fik vi skræmt den op – men den kom tilbage lidt senere til samme sted.
Indisk gås med grågæs (undsluppen fangenskabsfugl)

Solen skinnede fint og termoflasken var fyldt med økologisk sort afrikansk varmt guld så vi drog videre mod Gedser Odde. Her var der forår i luften, bogstaveligt, med syngende sanglærker, overflyvende ravn og ikke mindst forårsbebuderen tranen
Sanglærke i sangflugt
Ravn lavt over markerne

Trane uden lyd på vej (tilbage ?) til Hiddensee

De "første" ildtæger var også fremme for at blive varmet - vi håber Kommunen vil tage hensyn til den unikke population der findes ved Odden når de vil renovere den grimme gule bygning.
Ildtægerne er nu fremme ved deres ynglingsplant - katost

Efter godt tre timer var det tid til en tår eller to af det afrikanske guld og lidt vådt wienerbrød til – så var turen kommet til en rundtur i haven ved Gedser Fuglestation (da der ingen ringmærkning er lige pt. kunne vi godt gøre dette).
Her inde mødte erantisserne os med deres runde gule hoveder og en anden botanisk forårsbebuder var nu også kommet frem - følfod
En ægte forårsbebuder - følfod

GFU haven var nærmest tom for fugle så vi kørt langsomt videre mod Gedser, men først et lille stop ved renseanlægget – her trænger gevaldigt til at blive ryddet op i afvandingskanalerne og fjernet den stærkt skæmmende bygning – bestemt ikke noget Gedser kan være bekendt at vise frem.
Ud til Kroghage kørte vi – for kun at blive skuffet over at Scandlines og Kommunen ikke har lavet alle de tiltag de har lovet at gøre for at kompensere for Scandlines overtagelse af unikke små-habitater ved Remisen og selve Kroghage (blandt andet for beskyttelse af en sjælden sommerfugl og padder). Området er desværre så meget forandret at der nu ikke er hverken læ eller støjfrit mod Remisen mere.
Turen forsatte rundt via Kroghage spidsen – her var der lidt mere malurt – tre døde fugle hvoraf en ederfugl indsmurt i olie.
 Ederfugl han død som følge af olieudslip
 Hungersnød? Død blishøne
Hungersnød? Død blishøne nr 2

I en af søerne, som lider af saltvand indtrængning (også her skulle der have været et tiltag fra Kommunens side for at hindre/mindske dette – dette var heller ikke foretaget – men der bor vel heller ikke medlemmer af Kommunens mange udvalg i Gedser?) var der en lille and som vakte lidt opsigt da den formentlig er en hybrid.

Turen sluttede med mere afrikansk guld og wienerbrød i kaffen ”home is best” i Gedser.
Alt i alt en meget fin dag i Gedser trods diverse malurt i bægeret.

Fotos og tekst Gert og Louis

fredag den 2. marts 2012

Eksotisk gås ved Gedser

Fredag den 2. marts 2012.

Lidt op ad formiddagen ringede Asbjørn fra en position lige ved Gedsers nordlige bygrænse, at han havde opdaget en ualmindelig gås imellem en flok blandede gæs og sangsvaner: En Indisk Gås! Det er nogle år siden, at jeg sidst har set en sådan fætter, så jeg kørte straks af sted for at få et kig på den.

Det lykkedes at se den godt, men den var flyttet lidt længere væk i forhold til, da Asbjørn så den - og fik taget fine fotos af den.
Smuk, ikke krydsbar fugl! Foto: ASJ
Arten er set med jævne mellemrum her på Sydhavsøerne, og fuglene regnes alle for undslupne fangenskabsfugle, selvom de opfører sig "vildt".
Fugle bar ingen ringe.
Foto: Asbjørn
Tekst: Hans

onsdag den 29. februar 2012

Den allersidste februardag: Tåge, ild og røg

Onsdag den 29. februar 2012.
På kratrydningsdagen forleden dag koncentrerede vi os om at rydde krat - og få det kørt væk, og det lykkedes jo meget godt :-) - - - - - - men VÆK, hvor er det? Ja, det er såmænd nede i den fjerneste ende af fårefolden, hvor kratrydningen gennem det sidste år her sat sig tydelige spor - i form af en MEGA-bunke kvas! Da man i denne kommune ikke må brænde af efter 1. marts, så var det sidste udkald for at få det brændt af, og det fik jeg så gjort i dag.
Det var besværligt at få ild i lo . . . . og det var svært at holde gang i brændingen, for det hele var noget fugtigt.
Her de sidste krampetrækninger fra en brændeknude
Men efter seks timer var bunken forsvundet op i den GRÅ luft!
Blog og foto: HLI

lørdag den 25. februar 2012

Så blev det igen tid til forårskratrydning på GFU


En ganske lille skare på fire havemænd (ingen K) og én indendørs byggemester mødte op kl. 0900 den 25. februar for at for bugt med træer, buske og ikke mindst brombærrene på Gedser Fuglestation. Det var en fin dag – ikke for varmt og sol det meste af dagen.

Men inden vi kunne komme så langt var der i dagene inden allerede sket forbedrende ting. Hans Lind havde således sørget for, at batteriet til havetraktoren var blevet ladet op, ’tilladelsen’ til bålafbrænding var på plads (men det blæste +13 m/s fra N-NV hvorfor vi ikke kunne brænde af), og ikke mindst havde han sørget for at tjekke, at der var benzin og olie til maskinerne. Og frokost havde Hans også sørget for. På selve dagen mødte Hans og Louis op straks før kl. 08 for at lave kaffe, klargøre alt værktøj og maskiner samt finde sikkerhedsudstyr mv. mv. Men der var også et hejsenet, der havde lagt sig ned, som derfor skulle ordnes inden vi gik i gang. Gert ankom med 40 kilo solsikkefrø – lige hvad vi havde brug for.
Grundet teamets lille størrelse blev vi nødt til at koncentrerer os om et lille område i haven, for at vores indsats skulle få en effekt. Således blev ellekrattet ved p-pladsen prioritret og barberet ned til nethøjde.



Havens lange pilehegn op mod det gamle hejsenet blev tyndet ud (Hans havde allerede påbegyndt dette i dagene inden), og det var også et prioritetsområde.


Det viste sig at hurtigt, at vores nye mand, i gruppen, Henning Gammel, var meget effektiv med en motorsav og fik hurtigt klaret ellelunden. Så nu var det tid til en lille tår kaffe og en ostemad – men hurtigt ilede vi videre mod nye ventende opgaver.


Vi kunne nu gå i gang med endnu et område – et stort brombærareal ind mod vores nabo Henrik (mellem det gamle hejsener og N4). Det var en sej kamp!

Og så skete der noget vidunderligt – pludselig kom der fire unge mennesker (Hans kendte dem godt) gående ind i haven – og de VILLE bare hjælpe os – og nu gik det så bare så stærkt med brombærkrattet. Gert, som var vores transportmester, kunne nu ikke følge med i bortkørelsen af krat – vores gode gamle Ferdinand havetraktor kørte for langsomt til vores tempo – så flere hestekræfter blev fundet (HLIs ”nye” bil) blev spændt for.


Ved 13–tiden var det grå guld ved at være brugt op så de måtte ind og have tanket op og slukket tørsten med frokost. Men kun en kort pause tillod de sig, for der ventede ”bjerge” af krat, der skulle køres væk inden dagen var omme.

Nu var det tid til, at de fire unge skulle videre i deres program, så vi takkede dem varmt for deres indsats – kanon var det - TAK.
Vi knoklede ivrigt videre et par timer, men vores kræfter var ikke som for år tilbage,  så Hans var kørt måtte køre til ”bageren” efter lidt sødt til vores ganer, så vi kunne klare endnu en time. I mellemtiden var også vores nabo Henrik mødt op og fik hjulpet et par timer blandt andet med bortkørsel af kvas, da han kom med bil og en stor trailer.

Ved 16-tiden var dagens sidste læs (ud af ca. 20) af brombær og grene kørt væk – og vores rygge værkede og vores arme var som gibbonaber på Madagaskar – LANGE.

Tekst og fotos ved Hans og Louis