søndag den 1. november 2009

Nybyvej 51. Oktober måned.

På nær en uge, har jeg mærket i haven, næsten hver dag. Det er gået rigtig godt, er blevet til 18 arter, fordelt på: Grønirisk 90 - Skovspurv 67 - Rødhals 66 - Blåmejse 25 - Musvit 19 - Bogfinke 17 - Grønsisken 1 - Sumpmejse 1 - Spætmejse 1 - Kvækerfinke 2 - Solsort 1 - Munk 4 - Sortmejse 5 - Fuglekonge 8 - Gærdesmutte 4 - Gransanger 6 - Jernspurv 1 og Halemejse 4. ialt 322 fugle.
Det er tydeligt at se, sydtrækkerne er væk, på nær en Munk, ringmærket den 25/10, at haven nu domineres af de normale vinterfugle, især Grønirisk - Bogfinke - Kvækerfinke og genboens mange Skovspurve, som i øjeblikket optræder hyppigt på foderbrædtet.
En større flok Grønsisken, har fundet vej til haven, og det er nu hverdags kost, at høre Vindrossel - Sjagger og Kernebider.
Når jeg har gået og ringmærket, har der været, usædvanlig mange Grågæs og Bramgæs, der er trukket syd eller sydvest. Ligeledes har der været en uge, midt i måneden, hvor det har blæst kraftigt fra øst, så har det været muligt at høre og se Traner, også på vej til varmere himmelstrøg.
Men alligevel mangler der noget, der har ikke været, den sædvanlige Hvidbrynet Løvsanger ej heller nogen Rødtoppede Fuglekonger endnu, men det er jo det, der gør det så spændende og afvækslende, at gå og foretage dette stykke ringmærknings arbejde.

Benny

Ingen kommentarer: