I dag har vi modtaget denne spændende historie om en grågås, som heldigvis ikke er endt som julegås:
"Lørdag 3. december havde den tyske specialist i gæs, Thomas Heinicke fra
Rügen god tid på vej til et arrangement med DOF Storstrøm i Nakskov og
tjekkede gæs på turen. Lidt nord for Gedser observerede han en grågås
med farvehalsring sammen med andre gæs. Ringen havde koden AOO og er
dermed den første grågås overhovedet, som er blevet udstyret med
farvehalsring i Litauen. Projektet startede i sommer, og bare fem grågæs
blev farveringmærket. "Det var virkelig en fantastisk fornemmelse at
opdage en af de fem litauiske gæs nord for Gedser, og så endda
formentlig den allerførste af dem, der blev ringmærket", konstaterede en
glad Thomas Heinicke. Det var i øvrigt den første aflæsning af gåsen,
efter at den fik ringen på i Litauen."
Hermed også en opfordring til at få kigget gåseflokkene igennem for ringe! Preben Berg har tidligere aflæst en masse spændende ringe på blisgæs fra både Rusland og Holland! Så kom ud med kikkerten og find din egen halsring! skulle du finde en kan den enten genmeldes her: http://www.geese.org/Ganzen/index.jsp eller her: http://www.zmuc.dk/verweb/ringing/
Jesper
Foto: Arkivfoto
søndag den 4. december 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar