søndag den 18. december 2011

Sen gransanger og sultne dværgmåger

Vi stod op til en super flot morgen i Gedser, hvor hele nattehimlen var oplyst af tusinde stjerner. Der var også pænt med fugle i stationshaven idag, men de var ikke meget for at finde vejen til de to hejsenet. Der var dog lidt grønirisker, og op ad formiddagen hang der sørme en gransanger i det ene net. Det er første gang nogensinde at der mærkes gransanger på odden i december. Jeg har dog mærket en inde i Gedser by den 13. december 2007, men denne var tydeligvis af en meget østlig oprindelse og helt grå. Dagens fugl var til gengæld en ganske almindelig nordlig gransanger, som nok bare ikke har haft travlt i den varme december, vi har haft i år.
Den lille flok silkehaler var igen idag i haven og et pindsvin gik også rundt på stierne. Nede ved havet fouragerede en større flok måger helt inde ved kysten og imellem var 1 1k og 4 gamle dværgmåger. Det var flot at se når de styrtdykkede ned og snuppede noget i vandoverfladen.

2 personer fra Frederiksund fik en rundtur i haven, og de synes godt om stedet, selvom der desværre ikke var nogen fangst på den runde!
Klokken 14 blev nettene pakket sammen, så nu bliver det nok først til flere mærkninger i det nye år!
Glædelig jul og godt nytår!
Jesper Brinkmann
Foto: Gert Jeppesen

2 kommentarer:

Niels Hejnfelt sagde ...

De "2 personer" fra Frederikssund takker for en en højst uventet men ualmindelig venlig modtagelse på vores uplanlagte spadseretur hen omkring mærkningsstationen. Det er en fornøjelse at se og høre folk som brænder for det de foretager sig, og det var spændende at få vist hvordan I arbejder sådan en sted. Vi kommer helt sikkert tilbage en dag :o)
Med venlig hilsen Maiken & Niels Hejnfelt

Gedser Fuglestation sagde ...

Hey Maiken og Niels!

Det var dejligt, at i synes om stedet, og vi ser frem til at få besøg af jer en anden gang!
Jesper