mandag den 4. maj 2009

Skovens dag d. 3 Maj 2009

Søndag d. 3 Maj var 'Skovens Dag'. Dertil benyttede Gedser Fuglestation sig muligheden til at fremvise ringmærkning, under ledelse af Hans, Rune, Louis, Gert og Brian. Helt i tråd med 'Skovens Dag', var det Løvsangeren der i høj grad prægede billedet i nettene denne dag ! Enkelte Rødstjert og Gærdesanger var dog også med til at få tankerne hen mod sommer.
Dagens hit var dog en Bynkefugl ! Ganske sjældent vi får sådan en fætter i nettene hernede.
Vejret var ganske flot, med sol i ny og næ, svag vind og ingen regn. Mere end 80 besøgende valgte at lægge vejen ind til os dagens igennem - ganske flot !

Der lyttes intenst med



















Til højre Hans og Rune der tegner og fortæller

























Personalefrokost efter lukketid - til venstre Brian og Rune, til højre Gert og Hans
















Huske at vi på søndag d. 10 Maj, har vores forårs-åbenthus arrangement fra kl 08-14 !
Trop op så tidligt som muligt, da det er her at fuglene er mest aktive og dermed har du størst chance for at se en masse spændende fugle på tæt hold her. Vi sælger fuglekasser, kaffe/the/vand, fuglefrø og keramikkrus til støtte for fuglestationen. Vi håber på at kunne diske op med de sene forårsarter som Havesanger, Gulbug, Grå Fluesnapper og Tornsanger.
Grå Fluesnapper og Tornsanger er allerede set hernede, men endnu ikke mærket - mens Gulbug og Havesanger hverken er set eller hørt endnu hernede. Men det kan ikke vare længe inden de er på trapperne !

Vi takker alle de mange fremmødte i Søndags, og glæder os til at se endnu flere næste søndag.
Vel mødt !

Brian.
Fotos: Louis A. Hansen.

Ingen kommentarer: