Lørdag d. 9 maj.
I morgen søndag holder vi åbent hus på Gedser Fuglestation, så jeg åbnede en del af nettene før solopgang. Det blæste - og blæser stadig – ikke en halv, men en HEL pelikan fra sydvest, så vinden står lige ind i haven.
Det influerer i den grad på fangsterne: 1 til 4 fugle pr. netrunde, hvilket er meget småt!.
Ved 10-tiden er jeg nået helt op på 10 fugle, hvoraf en Hvid Vipstjert som det mest usædvanlige oven i Løvsangerne. Det er den 9. Hvid Vip på Odden i år! Da jeg lukker kl. 13, har jeg nået det formidable tal 13 nymærkninger!
Her til aften er vinden stilnet helt af, og det skulle fortsætte sådan til i morgen, så der bliver nok en del at lave med gæster, rundvisning og fugle. Giver det Blåhals, Vendehals, Rødrygget Tornskade, eller bare en lille bitte Hvidskægget Sanger til mig???
Tekst og fotos: Hans Lind
Ingen kommentarer:
Send en kommentar