16. og 17. sep.
Endelig lagde vinden sig og gik over i en nordlig retning, og det plejer at give fugle her i Gedser. Begge dage nogenlunde ens vejrmæssigt, og fangsttallene de 2 dage også næsten ens: 144 og 129 stks nymærkninger.
Begge dage havde vi super travlt de første 2-3 timer, hvorpå trækket døde ud i det flotte efterårsvejr. Begge dage var topscoreren Gransanger med 48 og 50 mærkninger, og begge dage med Rødhals og Jernspurv på de næste pladser.
Dagen i dag havde vi en gruppe mennesker fra Højskolen Marielyst til at få formidlet ringmærkning og fugletræk, og selvom mærkningen næsten var gået i stå ved godt 9-tiden, fik de da set 7-8 fugle i hænderne: Rødhals, Jernspurv, Gransanger, Fuglekonge og Gærdesmutte, og et par Spurvehøge og Røde Glenter lod sig da osse se, men på betragtelig afstand.
I morgen samme vejr igen, jeg tipper på max 60-70 fugle i garnene, men måske årets første Bryn i Gedser?
v/Hans Lind
Foto: Gert Jeppesen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar