mandag den 14. september 2009

Blæst, blade og Jernspurve.

Den ene af dagens spurvehøge
Mandag d. 14. sep.

Frisk til hård nordøstenvind på odden i dag og egentlig ikke så mange fugle i krattene fra morgenstunden, men da der kom et par småbyger i løbet af formiddagen, fik det åbenbart en del Jernspurve til at gå ned, så netop denne art blev dagens topscorer med 26 stk ud af 63 nymærkninger.

Det bliver mere og mere efterår med lidt Fuglekonger og de første Sangdrosler, og Sylvia-sangerne bliver færre. I den friske vind gik Spurvehøgene lavt, og 2 lod sig fange. Men vinden og sensommerens tørke var skyld i, at især hejsenettet og 5-6 andre net blev fyldt med visne blade - det tog en time bare at grovrense nettene!

HLI

Ingen kommentarer: