Næsten helt stille vejr med vind fra nordvest, så den side af sagen var i orden. Dagen startede ellers med at netopsætningen blev 15 min forsinket pga af punktering på vej herud! Jeg er nok ikke gået glip af så meget, for ikke én fugl på første runde. Næste tur gav en tornsanger. Den dominerende fugl i nettene i dag blev lidt overraskende grønirisk med 4 stk, alle hanner. Ellers et par munke, havesangere og 2 1k bogfinker. 12 stk kunne jeg arbejde mig op på.
Pulsen steg en smule, da Blåvand lidt i kl.8 kunne melde om en ringmærket han af sorthovedet sanger!!! STORT til lykke med dyret, jeg er slet ikke (eller næsten ikke) misundelig. Det er jo den sidste dag i forårets standardiserede ringmærkning, så her lige et par foreløbige tal:
Forårets mærkning på GFU:
Total: 2341 nymærkninger – 61 arter
Sjældne: Biæder 1 (første ringmærkede i DK), Lille flagspætte 1, Pirol 2
Høje tal: Rødtoppet Fuglekonge 21 og Karmindompap, (begge forårsrekorder)
Topscorere: Rødhals 411, Løvsanger 279, Jernspurv 248 og Musvit 244
Usædvanlig fåtallig: Broget Fluesnapper: 4
GFU-blog: HLI
onsdag den 15. juni 2011
tirsdag den 14. juni 2011
Man skal lede længe efter . . . . .
en dag med færre fugle i nettene! Hele 3 stk blev ringmærket i dag, og den ene endda en time efter standardtiden: At det så var en fin han af rødrygget tornskade, var et lille plaster på såret!
Dagens tornskade
De andre nymærkninger var kærsanger og gærdesanger.
Til gengæld var der så lidt tid til at kigge på sommerfugle, og årets første græsrandøje var på vingerne. Det var derimod en pileborer ikke, den sad på Ø6's ene netstolpe. Pileborer, Cossus cossus
mandag den 13. juni 2011
Sæsonen ebber så småt ud, men alligevel gode sager i nettene!
Lad mig sige det med det samme:
Man skal forbandet tidligt her midt i juni for at være klar til morgenfangsten. Men når man først har overvundet de første kritiske minutter, efter at vækkeuret har ringet, så går det jo endda.
Det var også en skøn morgenstund med rød solopgang, kun få skyer og næsten helt stille. Desværre var der også næsten helt stille på fuglefronten. Opløftende var det dog med den første fugl i nettet i dag: En karmindompap i H4, den 18. af slagsen her i år, og det er den foreløbige forårsrekord, idet de 14 stk fra 2007 for længst er slået. Hunnen med dataloggeren gik i det gamle hejsenet, det hele sad fint.
Det blev et gensyn med en gulbug med gammel ring fra 30. maj 2006, mærket af Jens Walsted som 2k fugl, så den er altså ca. 6 år gammel! Rekorden ifølge Dansk Ringmærkningsatlas er en fugl på 7 år og 11 måneder, men vi er da rimelig tæt på.
På et tidspunkt kom der en mindre flok stære støjende gennem haven, og en uerfaren ungfugl kunne mærkes i Ø6.
7 nymærkninger i dag, blev det til.
Dagens mest usædvanlige fangst var en sumpmejse, kun den 5. ringmærkede på Gedser Odde!
Man skal forbandet tidligt her midt i juni for at være klar til morgenfangsten. Men når man først har overvundet de første kritiske minutter, efter at vækkeuret har ringet, så går det jo endda.
Det var også en skøn morgenstund med rød solopgang, kun få skyer og næsten helt stille. Desværre var der også næsten helt stille på fuglefronten. Opløftende var det dog med den første fugl i nettet i dag: En karmindompap i H4, den 18. af slagsen her i år, og det er den foreløbige forårsrekord, idet de 14 stk fra 2007 for længst er slået. Hunnen med dataloggeren gik i det gamle hejsenet, det hele sad fint.
Det blev et gensyn med en gulbug med gammel ring fra 30. maj 2006, mærket af Jens Walsted som 2k fugl, så den er altså ca. 6 år gammel! Rekorden ifølge Dansk Ringmærkningsatlas er en fugl på 7 år og 11 måneder, men vi er da rimelig tæt på.
På et tidspunkt kom der en mindre flok stære støjende gennem haven, og en uerfaren ungfugl kunne mærkes i Ø6.
7 nymærkninger i dag, blev det til.
Dagens mest usædvanlige fangst var en sumpmejse, kun den 5. ringmærkede på Gedser Odde!
Dagens sumpmejse: Louis A. Hansen
Lasse Strandgaard var lige forbi kl 03.45 på sin tur efter flagermus, og Louis kom lidt senere på morgenen og kunne berette om en anden sjælden Gedser Odde-fugl: Spætmejse.
Dagens blog: HLI
Lasse Strandgaard var lige forbi kl 03.45 på sin tur efter flagermus, og Louis kom lidt senere på morgenen og kunne berette om en anden sjælden Gedser Odde-fugl: Spætmejse.
Dagens blog: HLI
søndag den 12. juni 2011
10års jubilæum og karmin-opstart...
Det har været et par stille, men meget flotte dage. I går blev der ringmærket 11 fugle og i dag 5 stykker. Man kan sagtens mærke, at sæsonen går på hæld. Simon S. Christiansen er taget videre til Øland efter én uges deltagelse i ringmærkningen på GFU. Blodprøveprojektet er nu afsluttet med 55 prøver, der var det ønskede antal fra Zoologisk Museum og Lindholm Veterinær-institut. I går fangede vi pludselig én af havens karmindompapper - en hun med rugeplet, der flere gange er aflæst sammen med den stedfaste han som Asger mærkede i 2010 som 3k+ han. Da hunnerne kan være svære at fange (de kan ikke lokkes med lyd) var dette en enestående chance for få sat logger på en ellers svær tilgængelig fugl. Det lykkedes at sætte loggeren samt en blå farvering på. Efter standardringmærkningen lokkede vi også hannen i nettet, som også fik sat rygsæk på. Begge fugle har en blå farvering om det ene ben, så hold øje derude i landskabet og meld tilbage, hvis I ser én af vores karminer.
Senere på dagen blev GFU's 10års jubilæum fejret med grillmad, salat og vin. I alt 8 af statationens folk deltog på en herlig aften med god stemning, mad og vin samt masser af natsværmere.
Foto og blog
v./Rune Skjold Tjørnløv
torsdag den 9. juni 2011
Natsværmere
De sidste par dage har det været ret så dårligt med fugle i fangsten så vi har i stedet kastet os over natsværmere. Udstyret med en kviksølvlampe, et hvidt lagen og nogle æggebakker har vi to nætter i træk lokket natsværmere til. Følgende arter er lykkedes os at få bestemt:
Ligustersværmer – Sphenx Ligustri
Dueurtsværmer – Deilephila elpenor
Citronmåler – Ophistograptis luteolata
Hvidmåler – Siona lineata
Bøge nonne – Calliteara pudibunda
Poppelsværmer – Laothoe propuli
Måneplet – Phalera busephala
Gul tigerspinder – Spilosoma lutea
Fåplettet tigerspinder - Spilosoma urticae
Hvidvisket Ugle – Trachea atriplicis
Brombærspinder – Macrothylacia rubi
Klematis måler – Melanthia procellata
Kornvalrodæder – Korscheltellus lupulina
Foranderlig stængelugle – Apamea crenata Rebugle – Ochropleura plecta
Trelinet ugle – Charanyca trigrammica
Tørstpletmåler – Macaria alternata
Fyrrepletmåler – Macaria liturata
Tjørnesilkevinge – Cillix glaucata
Udråbstegns ugle – Agrotis exclamationis
Udelt messingugle – Diachrysia stenochrysis
Lille vinsværmer – Deilephila porcellus
Pileborer – Cossus cossus
/SSC RTJ
tirsdag den 7. juni 2011
Vejrskifte
Sandsynligvis samme biæder som i går, sås på trækforsøg flere gange i løbet af dagen. Per Bo Hansen og Simon var i Birkemosen og så bl.a. 2 piroler som senere trak ud mod Odden. Ringmærkningen gav 11 mærkninger, og opfylde kvoten for antallet af blodprøver til undersøgelse for West Nile Virus. Mellem klokken 10 og 15 regnede det. Om aftenen blev det svensk pølseret til de to ringmærkere.
/RTJ SSC
mandag den 6. juni 2011
Præstekraver og digesvaler
Endnu en dag med under 10 fugle i fangsten, men forårets første kernebider i fangsten gav lidt opmuntring. En biæder kom på trækforsøg på eftermiddagen og en pirol landede i haven om morgenen. Om aftenen fangede vi lidt digesvaler. Det gav 3 fugle på et kvarter inden regn og torden kom ind fra syd. På stranden fandt vi to små unger af stor præstekrave, som fik ring om benet.
søndag den 5. juni 2011
En gammel kending.
Det lave antal fugle i fangsten fortsatte. 7 Fugle fik ring på, heraf forårets 16'e karmindompap og en gulbug som ringmærkedes tilbage til den 30'e maj 2006, og derfor mindst 6 år gammel! Per Bo Hansen og Lasse Strandgaard hilste på over en kop kaffe om formiddagen. Om eftermiddagen gik Simon en tur ned til Birkemose og tilbage igen langs med kysten.
/RTJ SSC
lørdag den 4. juni 2011
Hvid hejre på træk
En varm og solrig dag lå forude da vi gik op 03:30. Ikke mange fugle fandt frem til nettet, og næsten alle fangedes på de to første runder. I alt mærkedes 9 fugle: 3 gulbuge, 1 rørsanger, 1 munk, 1 tornsanger, 1 løvsanger, 1 bogfinke og 1 stær. De to ringmærkere havde dermed godt med tid til at tage blodprøver til analyse for West-Nile Virus.
Mens vi stod og ventede på at gå en netrunde kl. 06:41 sås en en stor hejre på træk over stationen. Eftersom der i går blev meldt pupurhejre fra Lolland var det værd at tjekke fuglen og kikkerten hævedes op mod himlen. Det var dog som ventet en fiskehejre, men blikket ventes hurtigt mod en lille hvid hejre, som fløj lige under fiskehejren – en silkehejre! Silkehejren fortsatte sin flugt mod syd udover havet.
Efter mærkningen reparerede vi et net som haren sprang igennem og lidt buske blev klippet. På formiddagen og eftermiddagen var vi ude i felt i Birkemosen og længere oppe på Falster ved Havløkke – dog uden det store resultat.
/RTJ og SSC.
torsdag den 2. juni 2011
Blåt guld i Gedser
Endnu en dejlig dag med svag vind fra nordvest gav store forventninger til morgenens fangster. Det blev da også til hele 26 nymærkninger i dag, men det blev ikke ringmærkningen, der skulle stjæle billedet denne dag. Anders Prehn og Louis kom ind på fuglestationen omkring kl. 7 og vi talte lidt sammen om sommerens karmin-projekt. Anders Prehn sagde, at han ville gå en tur op ad diget ved Birkemose for at lytte efter karmin-dompapper. Jeg havde netop lukket nettene i haven da Anders ringer og spørger om jeg kan melde noget ud for ham. Anders har fundet en Ellekrage! Denne art er meget sjælden i DK og er ikke fundet på Falster tidligere, i hvert fald ikke i nyere tid. Jeg meldte fuglen ud og Louis og jeg skyndte os at pakke sammen og komme over til Anders og Ellekragen. Vi så fuglen meget fint omend på nogen afstand, og det lykkedes Louis at få nogle billeder af det blå guld højt til vejrs..
GFU blog v./Rune Skjold Tjørnløv
onsdag den 1. juni 2011
Guldklumper i nettet
Jeg havde overladt ringmærkningen til Hans i går, da jeg selv skulle have ringmærket nogle mejse-unger i Karen Blixens have ved Rungsted Kyst. Jeg kom sent tilbage til fuglestationen i går aftes, men jeg ville bare ikke glippe en sjælden forårsdag med nordvesten-vind i Gedser, og det skulle vise sig at være en klog beslutning. Kim Skelsmose og Lars Ulrich overnattede fra i går til i dag og nåede sandelig at få noget ud af deres korte ophold, da der pludselig hang 2 unge piroler i det gamle hejsenet N3. En ung han og en ung hun var gået i nettet, præcis dér hvor biæderen blev fanget for 10 dage siden. Gedser ligger rigtig godt for sydlige arter, hvilket særligt de seneste forår har vidnet om med turteldue, 3 piroler, 1 biæder, sydlig nattergal m.m.. Gedsers første ringmærkede pirol blev fanget og mærket af Asger sidste år - også den 1/6.
Da det i morgen er årsdag for 2 flodsangere i Gedser forventer på samme måde at se stribet underhale i de tidlige morgentimer. I alt blev 38 fugle ringmærket i dag. - En enkelt karmindompap bragte sæsontotalen op på 13, ligesom 4 grå fluesnappere fordoblede det hidtidige antal.
Klokken 8 ankom en specialklasse til 2 timers formidling. Der var fint med fugle til fremvisning og de nye udlåns-kikkerter blev luftet i det særdeles fremragende forårs-vejr på Odden.
Billeder: Hans Lind
Gfu blog v./Rune Skjold Tjørnløv
Abonner på:
Opslag (Atom)