Jeg havde overladt ringmærkningen til Hans i går, da jeg selv skulle have ringmærket nogle mejse-unger i Karen Blixens have ved Rungsted Kyst. Jeg kom sent tilbage til fuglestationen i går aftes, men jeg ville bare ikke glippe en sjælden forårsdag med nordvesten-vind i Gedser, og det skulle vise sig at være en klog beslutning. Kim Skelsmose og Lars Ulrich overnattede fra i går til i dag og nåede sandelig at få noget ud af deres korte ophold, da der pludselig hang 2 unge piroler i det gamle hejsenet N3. En ung han og en ung hun var gået i nettet, præcis dér hvor biæderen blev fanget for 10 dage siden. Gedser ligger rigtig godt for sydlige arter, hvilket særligt de seneste forår har vidnet om med turteldue, 3 piroler, 1 biæder, sydlig nattergal m.m.. Gedsers første ringmærkede pirol blev fanget og mærket af Asger sidste år - også den 1/6.
Da det i morgen er årsdag for 2 flodsangere i Gedser forventer på samme måde at se stribet underhale i de tidlige morgentimer. I alt blev 38 fugle ringmærket i dag. - En enkelt karmindompap bragte sæsontotalen op på 13, ligesom 4 grå fluesnappere fordoblede det hidtidige antal.
Klokken 8 ankom en specialklasse til 2 timers formidling. Der var fint med fugle til fremvisning og de nye udlåns-kikkerter blev luftet i det særdeles fremragende forårs-vejr på Odden.
Billeder: Hans Lind
Gfu blog v./Rune Skjold Tjørnløv
Ingen kommentarer:
Send en kommentar