onsdag den 15. juni 2011

Sidste dag med standardiseret ringmærkning i dette forår

Næsten helt stille vejr med vind fra nordvest, så den side af sagen var i orden. Dagen startede ellers med at netopsætningen blev 15 min forsinket pga af punktering på vej herud! Jeg er nok ikke gået glip af så meget, for ikke én fugl på første runde. Næste tur gav en tornsanger. Den dominerende fugl i nettene i dag blev lidt overraskende grønirisk med 4 stk, alle hanner. Ellers et par munke, havesangere og 2 1k bogfinker. 12 stk kunne jeg arbejde mig op på.


Pulsen steg en smule, da Blåvand lidt i kl.8 kunne melde om en ringmærket han af sorthovedet sanger!!! STORT til lykke med dyret, jeg er slet ikke (eller næsten ikke) misundelig. Det er jo den sidste dag i forårets standardiserede ringmærkning, så her lige et par foreløbige tal:


Forårets mærkning på GFU:


Total: 2341 nymærkninger – 61 arter


Sjældne: Biæder 1 (første ringmærkede i DK), Lille flagspætte 1, Pirol 2


Høje tal: Rødtoppet Fuglekonge 21 og Karmindompap, (begge forårsrekorder)


Topscorere: Rødhals 411, Løvsanger 279, Jernspurv 248 og Musvit 244


Usædvanlig fåtallig: Broget Fluesnapper: 4

GFU-blog: HLI

Ingen kommentarer: