Fuglestationerne nord for os fanger også meget få fugle i disse dage. Måske er de fleste fugle trukket igennem? Craig kan håbe på nogle siskener og drosler indtil sæsonen slutter. Perleuglerne burde også komme før eller siden..
"Snurrebasse"
Senere på dagen gik Jesper og jeg en lang tur til Birkemose og tilbage langs stranden. Vi forsøgte virkelig at støve et eller andet op. Bare en mosehorn eller en stor torn ville have været godt, men det lykkedes dog ikke. Det bedste blev en Dværgfalk på klods hold, 3 sandløbere, 2 strandhjejler, 25 bjergirisker og et par bramgæs på stranden. 13 sydtrækkende landsvaler blev også noteret - det er ved at være ret sent efterhånden. Desuden 8 fjeldvåger og en håndfuld spurvehøge.
Jesper, Gert og undertegnede smutter nok til Mandø i morgentidlig, hvis den rødøjede vireo stadig er på plads. Så slipper vi også for at skulle tage bussen hele vejen til Vordingborg, nu hvor der er fundet en revne i broen. Craig prøver nok at fange nogle fugle på stranden i nat. Der skulle være gode muligheder for at tage en Bramgås eller nogle vadere.
"Snurrebasse"
GFU-blog, v. Anders Odd Wulff Nielsen
Foto: Anders Odd Wulff Nielsen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar