Fredag den 14. oktober.
Teorien om, at efter en rigtig stor dag med mange fugle - halveres fangsterne i dagene derefter, hvis vejrtypen ellers er nogenlunde den samme hele tiden, ser ud til at passe: I går nåede vi lige præcis op på 200 ringmærkede fugle, og i dag blev tallet 90! Det bliver spændende at se, om vi ender på 40-50 stykker i morgen, men det skulle ikke undre mig, om det blev sådan.
Der var ikke nær den variation i arterne som i går: 10 forskellige, men skovspurv og munk var nye i forhold til i går.
En enkelt pibesvane fløj over stationen over middag, og ved netlukningen var der pludselig 6-7 landsvaler i luften.
Gert fik taget imod den engelske ringmærker, Craig Brookes, der skal være her den næste måneds tid. Vi må håbe, at han falder godt til her på stationen, så velkommen til ham! :-)
Lige pt. sidder jeg på stationen og med jævne mellemrum checker nettene, for vi prøver at fange ugler. Vi må gøre Falsterbo kunsten efter og fange perleugler, og i går kunne de endda snuppe en spurveugle! Det ville være rigtig fedt med sådan en lille fætter.
Dagens blog: HLI
fredag den 14. oktober 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar