Tirsdag den 20. marts (forårsjævndøgn).
Jeg blev hurtigt klar over, at der ikke havde været ret meget nattræk i den stride sydvestlige vind: Åbningsrunden gav ikke andet end en enkelt jernspurv og nogle få rødhalse, som Jesper havde mærket de forrige dage, og meget bedre gik det ikke på de næste ture.
Ved godt 8-tiden kom Benny, og så var der lige med ét lidt røre i et par blandede mejseflokke, der hjalp en smule på mærketallene.
Lidt senere kom der en melding fra Preben Berg om en Kongeederfugl ved Hyllekrog på vej østover, men trods ihærdigt udkig lykkedes det desværre ikke at få den at se. Den blev først set forbitrække Dovns Klint på Sydlangeland og 40 min. senere ved Hyllekrog.
Et lille regnestykke: 50 km på 40 minutter giver en flyvehastighed på 75 km i timen, så den burde have været ud for GFU nogle få min i 10!
27 mærkninger i dag.
HLI
tirsdag den 20. marts 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar