tirsdag den 10. september 2013

"Lille" rekord . . .

Tirsdag, d. 10. sep.
Der har været vagtskifte på fuglestationen: Craig er taget tilbage til England efter næsten 10 ugers ringmærkning på Gedser Odde. Vi sender ham en stor tak for indsatsen med fugle og føl og håber, at han vender tilbage en anden god gang!
  Indtil de udenlandske ringmærker ankommer i slutningen af denne uge, har jeg fået tjansen som ringmærker  -  -  -  skulle være startet i går, men da regnede det hele natten og det meste af formiddagen, så al fangst måtte opgives. Gert kom forbi, og vi fik blandt andet ryddet lidt op i entreen. 
  Endelig i morges var vejret rimeligt: Klart og jævn vind fra sydøst, så de fleste net blev sat. Det væltede ikke ligefrem med fugle, men udover lidt rødhalse, rødstjerter, tornsangere og gærdesangere hang der da en lille flue på anden runde.
  En time senere sad der i N8 hele to af de små, så dagen var da reddet, og for at det ikke skulle være løgn, så gav det endnu en lille fluesnapper lidt senere, og det er ny dagsrekord at denne art.
  

                                1k lille fluesnapper
Op ad dagen kom der lidt gang spurvehøgene, så Gert og jeg satte det stormaskede drosselnet op, og ikke længe efter, havde vi to spurvehøge til mærkning.
  Dagen sluttede på 45 fugle af 16 arter.

Blog ved HLI

Ingen kommentarer: