tirsdag den 2. februar 2010

Januar måned 2010

Det er nu blevet rigtig vinter, her i min have, og man skulle tro, det ville give ekstra mange fugle, at ringmærke, men sådan er det ikke gået, der har faktisk været dage, hvor det kun er blevet til 3 - 4 nymærkninger, men det positive er, at der er ved at komme gang i nye Blåmejse og Musvit, som viser sig oftere på foderpladsen.
Kernebider, med helt op til 4 på foderbrædtet, og 6 til 8 rastende i træerne, er nu blevet mere synlige, og Stillits viser sig, med 3 - 4 dagligt. Det har skortet lidt på Dompap og Gulspurv, men de skal nok komme, når nu vi får en ordentlig dyne sne til.
Ringmærket: ialt 171 fugle, fordelt på: Skovspurv 13 - Solsort 4 - Kvækerfinke 68 - Bogfinke 21 - Blåmejse 36 - Musvit 21 - Jernspurv 1 - Stillits 2 - Sumpmejse 2 - Rødhals 1 - Grønirisk 1 og Kernebider 1.
Aflæst i perioden: 29, alle fugle mærket her i haven.
Det er en gåde, hvor alle Grønirisk er forsvundet hen, man skulle tro, de ville være at finde i stort tal, men sådan hænger det ikke sammen.
Ravnen høres hver dag, og Natuglerne lige så, det er da tegn på, at nogen fugle også er aktive, selvom kong vinter lægger en dæmper på meget.

Benny

Ingen kommentarer: