onsdag den 26. september 2012

Endnu en stor dag med PR for stationen

Onsdag 26. sep.
Svag vind i nat og ganske klart med senere begyndende regnfronter: Det lovede stort, og det blev ganske godt. Under halvdelen ag kludene blev sat, og Gert og Benny ankom som fine assistenter. Pænt med rødhalse, gransangere og jernspurve.
Midt på formiddagen måtte vi lukke alle net en halv time pga. ret kraftig regn, inden Rasmus fra DR skulle komme og lave indslag til "Vores Vejr".
Da han kom, kunne vi præsentere to nyfangede spurvehøge for ham, plus det løse: Gransangere, rødhalse og bogfinker, så han fik materiale nok til det halvandet minuts indslag, der skulle komme om aftenen.
Mens han var der, kom først en vandrefalk strygende lavt over haven, og lidt derpå efterårets første nøddekrige. Mindst 35 røde glenter lavede opvisning over odden inden udtræk.
190 ringmærkede fugle i dag.
HLI

Ingen kommentarer: