lørdag den 22. september 2012

Næsten perfekt fangstvejr

Lørdag d. 22. september.
Her på efterårsjævndøgn var det næsten helt stille i morges efter mange dages hård vind, overskyet med lidt finregn og småregn. Kun 9 net blev åbnet, så ingen panik med for mange fugle. Morten og Annette, der havde overnattet på GFU, gik med på nogle runder og fik set gransanger, rødhals, jernspurv, blåmejse, munk, grå fluesnapper og en sen kærsanger.
Også Anders Prehn var med et stykke tid.
Ved 10-tiden ankom Arne Urvang direkte fra Mors for at få en sludder og se lokaliteten og forholdene for et sandsynligt ophold som ringmærker her i efteråret.
Det blev til små 50 fugle i dag.
En ravn trak over poststien.
I morgen desværre ingen ringmærkning, da jeg har en tur med Vadefuglene.
HLI

Ingen kommentarer: