mandag den 28. juli 2014

Besøg af Tysk ringmærker

Igen på de første 2 runder var der fart på fuglene i dag.
I dag var der en hel del gærdesangere og 37 af disse blev ringmærket i dag.
Ved middagstid rendte en tamdue rundt og spiste græsfrø lige uden for stationen og da jeg kiggede lidt nærmere viste det sig at være en brevdue.
Den var ret tam så man kunne komme så tæt på at jeg kunne se at der stod DAN på ringen så det var en dansk fugl.
Da der var varmt gik jeg ind og lod døren stod åben og lidt efter kunne jeg høre en underlig lyd fra entreen, og da jeg gik der ud var det brevduen som var gået indenfor så måtte få den ud igen.
Sidst på eftermiddagen kom der et Tysk par på besøg på stationen og det viste sig at være en Tysk ringmærker så vi fik en lille snak.
Jürgen Katz ringmærker mest småfugle i Tyskland men også stork,blishøns og gråænder.
Vi fik så kigget på den Tyske gransanger jeg fangede forleden men den var desværre ikke hans.
Inden han gik fik jeg en mørk Tysk øl som jeg vil nyde i morgen aften når jeg skal taste dagens arbejde ind.
Da jeg til aften var ved at være færdig med at taste dagens mærkninger ind kunne jeg se at der var lidt gang i fuglene ude igen så jeg valgte at køre lidt aftensfangst som dog kun gav 8 fugle, men lidt er bedre end intet.
Dagen endte med 88 nymærkninger.

Henrik Jørgensen

Ingen kommentarer: