tirsdag den 28. april 2015

I gang igen efter et par dages pause.

Søndag måtte jeg hellige mig familiekomsammen ved Hornbæk, så ingen mærkning den dag, selvom det holdt nogenlunde tørvejr sydpå, Mandag var til gengæld ret så våd hele morgenen - resultat heller ingen fuglefangst denne dag.
   Morgenvejret var klart og næsten stille, og sk... koldt for fingrene! Ved 7-tiden var der rim i græsset. Jeg sendte lige en ængstelig tanke hjem til haven, hvor de første kartofler og georginer netop er ved at sætte spirerne over jorden!
   Ikke en særlig travl morgen, men dog noget at lave de første godt to timer, hvorpå aktiviteten ebbede ud. Derpå næsten udelukkende genfangster. Få gran- og løvsangere blandet med munk, gærdesanger og tornsanger og et par tornirisker.
   Lyspunktet var en hvid vipstjert, dem får vi ikke mange af inde i haven.

   Bo Kayser dukkede op og var med på en runde med efterfølgende kaffe i haven, hvorpå han prøvede lykken på Odden. Gert og Benny kom lidt efter, hvorpå vi gik i gang med trimning af græsarealer og netbaner, så der er klar til åbent hus på søndag.

Hvid vipstjert/White Wagtail 1
Gærdesmutte/Wren 2
Jernspurv/Dunnock 4
Rødhals/Robin 13
Rødstjert/Redstart 6
Sangdrossel/Song Thrush 3
Gærdesanger/Lesser Whitethroat 2
Tornsanger(Common Whitethroat 1
Munk/Blackcap 6
Gransanger/Chiffchaff 5
Løvsanger/Willow Warbler 3
Fuglekonge/Goldcrest 1
Tornirisk/Linnet 1
Total 48





Ingen kommentarer: