Torsdag d. 8/1
Torsdag skulle bare bruges til at finde et par skægmejser til års- og landskamplisten ovre ved Kalløgrå. Ved ankomst møder jeg landskampskompagnon Simon, der også er på jagt efter et par krydser. Simon fortæller at han har fundet 1 par Rødhovedet Ænder i Rødbyhavn, og jeg beslutter hurtigt lige at lede efter de skægmejser inden skuden vendes mod færgehavnen.
Efter et par minuter hører jeg så den første skægmejse, og samtidig ringer Simon fra den anden ende af Kalløgrå - Isfugl ved bækken - og galop-fuld-fart hen til Simon og bækken, og der sidder så en bragende flot Isfugl ved røret i startet af bækken. Super ! En lettende Dobbeltbekkasin ryger også på årslisten. Så afsted til Rødbyhavn. Vejret viser sig - som ventet - at være særledes blæsende og koldt, lidt tricky at vandre ud på en ret 'splat-glat' østmole. En pæn stor flok Trold- og Taffelænder præger det meste af færgehavnen, og halvvejs ude finder jeg så de Rødhovedet ænder, lækkert ! Super-spottet af Simon ! De kunne nemt blive misset i den store flok.
Brian
Dogme-foto af 1 par Rødhovedet Ænder i Rødbyhavn
fredag den 9. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar