Idag blæste det af h...... til på Vestsjælland, så det var håbløst at have net oppe i haven, så besluttede at tage i felten for at skaffe lidt arter til mit hold i Landskampen (se: http://landskampen09.wordpress.com/). Tog derfor til Flasken på Reersø for at se hvad jeg kunne støve op der. Nåede dog kun lige derud før der kom en kæmpe snebyge ind fra havet, så måtte vente lidt før jeg kunne se noget, og var faktisk lige ved at give op for det var mildest talt koldt! Jeg tog mig dog sammen og begyndte at gå langs stranden for at se om de rvar nogle pibere eller snespurve! Lettede kort efter en lille flok bjergirisker og også et par skærpibere! Da jeg på et tidspunkt stod og kiggede ud over havet kom der pludselig en lille fugl løbende op på en bunke tang kun 1 meter fra mig, og kunne hurtigt konstatere at det var en nydelig lapværling! FEDT! Fuglen var totalt tillidsfuld og rendte nærmest rundt mellem benene på mig mens den ledte efter føde, om det var den hårde vind der pressede den eller om den var svag ved jeg ikke. Den lettede dog og fløj nord da et par hundeluftere kom forbi!
Hele Flasken var totalt frosset til, så det eneste der stod var 200 grågæs, 11 canadagæs og 3 sangsvaner! På vejen hjem gik jeg lidt rundt i sommerhusområdet ved Ornum og fandt her blandt andet en lille flok gråsiskner og et par flagspætter.
Hjemme i haven igen forsøgte jeg kortvarigt at fange lidt fugle, men det blev kun til en grønirisk og en rødhals idag!
Jesper Brinkmann
tirsdag den 6. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar