lørdag den 2. januar 2010

Fantastisk dag på Falsters sydspids







Idag skete der rigtigt mange ting her på Gedser Odde! For det første skulle vi have optællingsmøde, hvor mærkningerne fra år 2009 skulle gøres op, så en masse folk mødte talstærkt op! Der blev også ordnet en masse vedrørende mærkningerne, og lidt op ad formiddagen gik folk udendørs for at flytte noget af alt det brombærkrat, der blev ryddet i løbet af efteråret.

Det begyndte at sne nogenlunde samtidigt, men som de tilrejsende sagde " de sagde i radioen, at der kun ville falde maks 5 cm, så ingen grund til panik". Det viste sig dog at de kære vejr-folk ikke havde helt ret, så da folk skulle hjem om aftenen måtte der skovles sne og skubbes for at få bilerne sendt afsted! På dette tidspunkt lå der 14 cm sne og det sneede stadig i stride strømme!

Der blev også mærket lidt fugle i løbet af dagen, mest grønirisk!
Dagens helt store scoop skete dog efter mørkets frembrud da Rune Tjørnløv og undertegnede besluttede at gå på stranden, med ketcher og lys!
Kort tid efter nettede Rune en blisgås - dette er kun den 8. mærkede i DK gennem tiderne!! Herefter fangede jeg en skovsædgås - 12. mærkede i DK gennem tiderne og sidst men ikke mindst blev det også til en gammel almindelig ryle!

Der sker noget på odden når de unge drenge går igang!

Jesper Brinkmann
Fotos: Marie-Sofie Søby og Jesper Brinkmann

Ingen kommentarer: