onsdag den 6. august 2008

En god ringmærkningsdag!



Natten til i dag havde jeg overnattet på stationen og næste morgen, da jeg stod op og skulle til at kører afsted på jobbet, kunne jeg se, at det vrimlede med fugle i krattene omkring fuglestationen. Vejret var også fint til ringmærkning, så jeg var noget ærgerlig over at skulle på arbejde og forlade alle de fugle, men håbede da på, at der så ville være nogle fugle tilbage til om aftenen, så jeg kunne være heldig at fange dem der.
Mens jeg var på arbejde skrev Jesper Brinkmann, at der var fanget en del fugle rundt omkring, så jeg fik travlt med og gøre mig færdig på jobbet og komme ned til Gedser.
Var der nede ved 17 tiden og havde nettene op ved 17:30. Under netopsætningen virkede det som om, at der ikke var så mange fugle tilbage i haven, men der blev jeg lidt snydt for fangede 110 fugle på 4 aftentimer.
Det var mest løvsanger med i alt 48 heraf en 2k+ med norsk ring! Derudover var der en Rødrygget tornskade, hvilket var årets kun anden mærkede, et meget dårligt år for rødrygget tornskade! En karmindonpap årets 10. mærkede, broget flugesnapper 6, jernspurv 2, kærsanger 3, rørsanger 2, gulbug 4, gærdesanger 7, tornsanger 23, munk 2, gransanger 1, skovspurv 5, grønirisk 2, tornirisk 2. Alt i alt en fin aften fangst, men kan ikke helt lade værre med at tænke på, hvor mange fugle det kunne være blevet til, hvis man kunne have haft nettene oppe fra morgenstunden.
Jens W Christoffersen. Foto: Norsk løvs og rødrygget tornskade 2k+ han (JWC)

Ingen kommentarer: