lørdag den 9. august 2008

En ringmærkningsdag på Vestsjælland!




Da jeg i de sidste par måneder har været nødsaget til at sidde på skolebænken på Danmarks Tekniske Universitet for at supplere mit matematik, er det ikke blevet til meget ringmærkning andet end når jeg har været hjemme hos mine forældre på Vestsjælland, som bor på en gård lige mellem Kalundborg og Slagelse. Der har dog været godt med musvit-unger at fange og denne dag blev også en fin dag! Jeg mærker kun med et net, da jeg skal kunne se det hele tiden, fordi vi har mange katte på gården, så man skal holde øje med det konstant. Efter at nettet var blevet sat op, sad der hurtigt de første musvitter deri, ialt 4 styk, dog var de to af dem mærket i forvejen. Senere kom der også lidt skovspurve til, samt en gammel slidt han af grønirisk. Efter middag sad der så en gammel han af broget fluesnapper og lidt efter en 1k gransanger. Sidste fugl i nettet blev en blåmejse, og ialt 16 fugle fik ring på denne dag samt 4 aflæste musvitter!

Nu glæder jeg min blot til, at min sidste eksamen er overstået tirsdag, så jeg igen kan komme til Gedser!


Jesper Brinkmann

2 kommentarer:

niels aagaard sagde ...

Hej Jesper.

Kanone med en have-rapport.
Det bekræfter, hvor dybt mærker-genet sidder i os. Stakkels dem, der ikke kender til det !!
Men-øhhh; Det der billede forestiller da vist ikke en af de fugle, du nævner. Gammel han BRF ?? Mon dog?
Nix. Har du fiflet med bil'derne?
Eller har I haft et ynglepar?

kh niels (KomtilBlåvandminven)

Gedser Fuglestation sagde ...

Hey Niels!
Jeps ringmærker-genet sidder dybt forankret i en! Men jo det er skam en fin gammel han af broget fluesnapper du ser på billedet! Den er blot allerede fældet fuldstændigt til vinterdragt, hvilket også undrede mig en smule, men nogle er jo hurtigere end andre:-)
Mvh
Jesper