lørdag den 9. august 2008

Syvsoverdag zZzZzZz



Dagen startede med at jeg sov for længe, så nettene først kom op kl. 08:15, men fangede da pænt med fugle alligevel.
Da jeg havde fået sat net op og havde gået lidt rundt om mig selv indtil jeg var helt vågen, kom Benny Steinmejer med hans hund Molly, og huskede mig på, at vi lige havde et møde om planlægning at vores arrangementer til efteråret, Lidt efter kom Hans Lind og Louis Hansen og mødet kunde begynde afbrudt af mine net runder.
Da Hans og Benny var kørt hjem begyndte jeg at slå græs og Louis gjorde rent indenfor og klippede en masse brombær udenfor.
Nettene gav pænt med fugle og det mest spændene var nok efterårets første nattergal! Derudover blev der og så fanget spurvehøg 1, jernspurv 2, rødhals 1, rødstjert 1, kærsanger 1, gulbug 1, gærdesanger 2, tornsanger 18, havesanger 2, munk 1, gransanger 1, løvsanger 10, broget fluesmækker 1, skovspurv 10, grønirisk 8 og gulspurv 2. I alt 64 fugle fordelt på 17 arter.
Jens W Christoffersen.

Ingen kommentarer: