Tirsdag d. 9. december: Prøver at fange ugler hele aftenen, men absolut uden resutat! Det tog dog ikke modet fra, så jeg satte en del net igen onsdag d. 10. december fra ved 16.30-tiden. Benny ville ankomme lidt før kl. 19, og vejret var ganske lovende: Næsten stille, overskyet, men alligevel ret lyst her et par dage før fuldmånetid.
De første par netrunder gav intet, men da Benny var arriveret og millionbøffen sat til livs, gik vi ud med lamperne, og nede ved uglenettet P02 var der nogt stort lyst, der blafrede: En Skovhornugle, der kun havde fat med den ene klo i netmaskerne! Der lykkedes dog i sidste øjeblik at få fat på den: En fin han!
Vi fortsatte med nettene til midnat, hvor det begyndte med lidt regn og slud, efter at det havde været frostvejr.
Fedt med en skovhornugle efter perleuglen forleden aften. Forøvrigt er det de første ugler vi har ringmærket i december måned ved Gedser Fuglestation, men forhåbentlig ikke de sidste!
Her ses Benny med aftenens fangst.
Hans Lind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar