Det er ikke kun på Gedser fuglestation der bliver ringmærket, jeg har fået tilladelse, af Skov og Naturstyrelsen, til at mærke i min have, Ovstrup skov, Nybyvej 51.
Huset er et ældre skovløberhus, men fint istandsat, jeg bor her sammen med Bodil og vores hund Molly. Vi flyttede ind 1/10 - 2007.
Jeg har efter vejr og vindforhold, ofte 1 til 3 net oppe i haven, bruger også en fangst fælde, som godt kan give en del Grønirisker.
Området er en almindelig have, med buske og flere forskellige slags træer, men det spændende er, at huset ligger i et skovhjørne, med eng mod øst - store gamle Egetræer og Avnbøg mod nord, dette er med til at give et meget afvækslende fugle - sommerfugle og dyreliv her i min have.
Jeg fodre flere steder i haven, og dette er med til at trække fuglene til, her er mange Grønirisk - Skovspurv - Musvit - Blåmejse - Sumpmejse - Sortmejse - Spætmejse - St. Flagspætte - Rødhals - Solsort - Gærdesmutte og i øjeblikket, en hel del Bogfinke og Kvækerfinker.
I de store egetræer, husere Træløber og Kernebider og det vrimler ofte af fouragerende Ringdue, få Hulduer og Skovskaderne tager godt for sig af de mange nedfaldende agern.
Ravn - Lille Korsnæb - Grønsisken - Stillits og Gråsisken, kan man høre/se i området, der omkranser min have.
Ved ture på engen, ned mod Tingsted Å, og i Ovstrup og Hannenov skove, støder man i øjeblikket ofte på Skovsnepper.
Noget jeg har undret mig over er, hvor er Grøniriskerne blevet af, der plejer her i vinter månederne at være rigtig mange i haven, men på ugebasis fanger jeg ikke mere end 2 - 5 fugle.
Hilsen Benny
tirsdag den 9. december 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar