Idag havde jeg igen en fridag fra arbejdet, så nettene i haven på Urhøjvej blev endnu engang sat op om morgenen. Der gik da også lidt fugle i ret hurtigt, men alle sammen aflæsninger. Lidt efter røg der dog en solsort i uden ring og også et par grønirisker uden ring fandt vej til nettet. Mens jeg sad indendørs og holdt øje med nettet kom en fasan-kok spankulerende ind i haven, og det var sørme den han, jeg ringmærkede her den 28-11-2008, jeg var ellers sikker på, at han var blevet skudt for har ikke set den siden den dag den blev mærket, men han har åbenbart klaret den:) Da der om formiddagen blev meldt kongeørn i Åmosen drønede min far og jeg derover for at kigge efter den, men den var desværre smuttet ind i skoven og viste sig ikke i den tid vi var der. Der var heller ingen vandstære ved møllerne, men der var også jagt i skoven og vi nåede da at se 50 døde fasaner hænge til tørre på jægernes vogn, så "min" mærkede fasan har vidst været heldig, at den stadig er i live;) Hjemme igen satte jeg nettene op og nåede op på 9 nymærkede fugle og 11 aflæste idag. Ikke imponerende og lige nøjagtigt ikke nok til, at jeg kunne runde 700 mærkede fugle på Vestsjælland i år, da jeg pt er på 697 mærkede, men mon ikke jeg når 700 imorgen?
Jesper Brinkmann Foto: Grønirisk 2k+ hun Gedser odde 18/10-05 Jesper Brinkmann
Ingen kommentarer:
Send en kommentar