Vejrudsigten lovede klart vejr, med en vind der skiftede fra V til vindstille for at ende i en blid østenvind. Umiddelbart opskriften på en rigtig god ringmærkningsdag. Men det store ryk-ind udeblev desværre. Dagen bød dog alligevel på 32 mærkninger og heraf hele 2 stk. Korttået Træløber.
På anden runde hørtes pludselig en syngende korttået i sydøstlige del af haven. Den måtte dog hentes frem på telefonen for at få den endelige godkendelse. Og mens vi stadig havde den syngende i baggrunden kunne jeg så hente endnu en træløber ud af netmaskerne - også en korttået. Fuglen blev minutiøst gennemgået og puttet i pose for at få taget de afgørende mål ved huset. Haven indeholdte altså mindst 2 af disse. Senere kunne Hans også tage en korttået ud af nettet - den anden! Eller måske en tredie?
Artsmæssigt bød dagen faktisk på hele 15 arter;
Blåmejse
Musvit
Rødhals
Jernspurv
Bogfinke
Kvækerfinke
Korttået Træløber
Grønirisk
Gærdesmutte
Solsort
Fuglekonge
Skovspurv
Rørspurv
samt Sortmejse og Tornirisk
Det er helt fantastisk at man som ny ringmærker dagligt oplever nye "mærkearter" - Det skal nydes i fulde drag´- det kommer formentlig aldrig igen!
Rødhalsen med den spanske ring blev også i dag pillet ud af nettet.
Andre obs i området/haven var Misteldrossel 1R, Hedelærke 1H, Traner 50, Gulspurv, stære og mange overtrækkende sanglærker.
Vi fik desuden skiftet en del net, men den del kom til at tage mere tid end forventet, så der manglerer stadig lidt. Godt at påsken venter.......
Clausjannic
Ingen kommentarer:
Send en kommentar