I dag havde jeg forventet den første Rødtoppede Fuglekonge, men det blev det dog ikke til. Alligevel en del nye forårsarter kom på mærkelisten: Den første Fuglekonge og de første Gærdesmutter røg i garnene sammen med et par Rødhalse. Godt nok har vi haft Rødhalse hele vinteren, men de er alle mærkede i det sene efterår og har således overvintret med succes.
Også Halemejse var ny med hele 3 i det samme net, alle af racen europaea. Af andre forårsbebudere kan nævnes Sangdrossel og Jernspurv (6 stk). Det ser ud til, at Kvækerfinkerne er borte nu.
I alt 36 nymærkede fugle af 12 arter.
Hans Lind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar