Foto: Gert Jeppesen
Onsdag, d. 11. marts.
Oven på den pæne fangst i går fik jeg blod på tanden og skulle prøve igen, og vejret skulle også blive godt godt med svag NV-vind.
1. netrunde skuffede dog fælt: Kun 1 Solsort, og det var en lokal aflæsning. Det skulle dog ret hurtigt blive bedre, idet 2 Grønsiskener hang i hejsenettet, og mejserne begyndte at røre på sig. Det blev de ved med til over middag, så dagens resultat blev: Solsort 1, Blåmejse 7, Musvit 18, Grønsisken 2, Grønirisk 6 samt 1 Kvækerfinke og 1 Bogfinke. I alt 36 nymærkninger, hvilket er årets bedste på Gedser Odde.
De næste dage kniber det med tiden og DMI lover forårstemperaturer hen mod weekenden, så der må snart komme Fuglekonger, Rødhalse og flere Jernspurve.
Hans Lind
Ingen kommentarer:
Send en kommentar