onsdag den 4. august 2010

Blåfugle-mekka


Idag virkede vejret super fra morgenstunden, men lynhurtigt drejede vinden til sydvest og blæste op. Dette ødelagde nok desværre dagens fangst der endte med kun 25 nymærkninger. Den første fugl sad dog i det første net lige uden for huset og det var efterårets 3. nattergal, de er altid fede i hånden. Senere sad der og en super fed gammel han af rødrygget tornskade i garnet. Klokken 12 blev nettene lukket og jeg gik en tur til Gedser for at handle da køleskabet var tomt. På vejen sås 47 viber, mens den sorte stork der blev set ved Bøgeskov desværre ikke lod sig se.

Klokken 18.30 var jeg nede ved stranden for at kigge på mågerne, og denne gang var heldet med mig da en stor flot 1k middelhavssølvmåge stod mellem de ca. 100 måger der havde fundet mit udlagte toastbrød på stranden! Fuglen lettede dog efter kun 30 sek og fløj mod Gedser Havn.

Selvom vejret idag var ret blæsende og køligt vrimler det stadig med blåfugle i haven. I nogle blomsterklynger vælter der op mod 50-100 individer ud når man går forbi - og flotte er de jo!


Jesper BrinkmannPosted by Picasa

Ingen kommentarer: