I dag var vinden igen frisk til hård så regnede ikke med meget i nettene.
De 2 første runder var også tomme så begyndte at tænke på om det mon ville blive en nul-dag.
Heldigvis kom der lidt op ad formiddagen, sjoveste var en misteldrossel i hejsenettet.
På samme runde fik jeg også en umærket gulspurv og ved stationens hejsenet(hvor der pt nu kun står et 12m net) sad der en musvit.
Da jeg kom hen til den kunne jeg se at den havde ring på så regnede med at det var en af vores egne da den så ret ny ud, men da jeg fik pillet den ud og fik kigget på den så jeg at der stod Brussels på den så det var en stor overraskelse.
Dagen endte på 6 nymærkninger.
Efter dagens mærkninger hentede Gert mig og så var vi ude ved Kroghage hvor der skulle have været sat stop for et vandrør, men da der kom for meget vand måtte vi opgive det og fylde hullet til igen.
Efter det fik jeg handlet lidt.
Aftenen gik med en film og en enkelt øl.
onsdag den 10. april 2013
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar