Allerede fra tidlig morgen vidste jeg at det ville blive en god dag da der var solsorte over det hele.
Faktisk var det dem der stod for over halvdelen af dagens ringmærkede og hele 24 solsorte blev det til.
Der var også en gæst i haven - en gråspurv som ikke bliver set så tit her ude på odden, desværre blev den ikke fanget men måske i morgen.
Det var næsten vindstille i dag og mange mørke skyer var der også over formiddagen men heldigvis holdt det tørt.
Der kom svar på den danske musvit fra i går, den var mærket på Keldsnor, Sydlangeland i oktober sidste år så den havde fløjet 83km.
Tak til Mikkel for det meget hurtige svar!
Dagen endte på 44 ringmærkede= bedste dag for i år.
Henrik
mandag den 8. april 2013
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar