mandag den 15. juni 2009

Tilbageblik på forårets mærkninger.

2 af tornskaderne fra i går
Mandag. d.15. juni.

Det blev sidste dag i forårets standardiserede ringmærkning på GFU, så det må være på sin plads med et lille kig på, hvordag det egentlig gik. Først dagens resultat, der blev lidt magert med blot 8 fugle af disse arter: Tornsanger, Havesanger, Rørsanger, Gulbug, Bogfinke og endelig endnu en Rødrygget Tornskade, nr. 13 her i foråret. De fleste af dem er fanget i juni, de kommer sent.

På Gedser Odde er der siden 1 marts mærket 2766 fugle fordelt på 58 arter!. Det er mere end 300 flere end næstbedste år (2008) og 58 arter slår også den hidtidige rekord med 4!

Det blev ingen MEGA-hit, men en del halvsjældne og sjældent mærkede fugle: Skovsneppe 2, Blåhals 1, Sortstrubet Bynkefugl 2, Flodsanger 1, Høgesanger 1, Rødtoppet Fuglekonge 18, Lille Fluesnapper 2, Pungmejse 2, Karmindompap 2 og Hortulan 1.

Hyppigst mærkede fuglearter er Rødhals (571), Løvsanger (388) og Jernspurv (358).

Men - mærkningerne fortsætter!

Tekst og foto: Hans Lind

Ingen kommentarer: