mandag den 7. juni 2010

Tiltrængt regnsvejrsdag

Efter en hel uge med ringmærkning fra tidlig morgen til aften var det egenligt meget rart med en regnfuld dag, der for sjælden gangs skyld gav mulighed for at sove lidt ud. Regnen ramte Gedser sidst på natten og stoppede først omkring middag. Da var jeg dejligt udsovet og gik derfor ud og satte 3 net op. Det gav en Gransanger og en Gulbug på et par timer, inden jeg måtte lukke igen, da mere regn væltede ind over Gedser. Først på aftenen stoppede regnen igen og jeg satte derfor stort set alle net op. Skuffende nok gav det dog blot yderligere 3 fugle indtil solnedgang.


Rørsanger 2k+

Det er begyndt at blive rigtig hårdt at være ringmærker. Jeg har nu stået op en time før solopgang de sidste to måneder. Hver dag er det blevet et par minutter tidligere = værre, og det kan efterhånden godt mærkes i mit hoved og krop. Mit søvnunderskud er snart større end antallet af timer, jeg rent faktisk har sovet, så jeg må nok indrømme, at jeg har det fint nok med at skulle hjem i næste uge.

Asger

Ingen kommentarer: