torsdag den 12. maj 2011

En rekorddag og en dag med nye mærkearter

I går begyndte som de foregående dage med få fugle, dominerede af tornsanger og gærdesanger. Men så ved 6 tiden sad der 1 skovsanger i nettet, som skulle vise sig ikke at blive den sidste. Umilddelbart derefter på næste runde sad der minsandten 2 nye skovsangere i hvert deres net! Så var det hen og få taget nogle billeder af dem i den flotte morgensol. Langt imellem fuglene var der, men en time senere kunne den 4. skovsanger så tages ud og få sat ring på. Rekord!!! Den tidligere rekord her på Gedser er på tre fugle. En husrødstjert blev også mærket (ny mærkeart for undertegnede). 

Senere op ad formiddagen tyndede det drastisk ud i fuglene, som det også har gjort det de foregående dage. Da der så klokken cirka 9 kom besøg fra Marielyst højskole, var der desværre meget få fugle at vise frem, men med en tornsanger, gærdesanger og munk blev der alligevel mulighed for at nærstudere de små pipfugle. 32 fugle blev til i alt i dag.



Skovsanger 11-5-2011 Foto: JC
Skovsanger 11-5-2011 Foto: JC



Efter en middagslur var det tid til noget havearbejde. Plæneklipperen blev startet og vi fik slået græsset både under nettene og med havetraktoren på de lidt større arealer. Vi fik revet nogle brombærtorne sammen, og kørte dem med traileren spændt bagefter havetraktoren ud til bunken af kvas ude i fårefolden. Til aften kørte Rune Clausjannic og undertegnede ind til Gedser og fik noget at spise, før vi hentede to arkitektstuderende, der skal have taget nogle billeder af håndholdte fugle til et studieprojekt de arbejder på i øjeblikket.



Husrødstjert 11-5-2011 Foto: JC


Her til morgen den 12. maj var der tæt tåge, hvilket medførte våde net, så det var om at få det rystet af inden de blev for tunge og fuglene kunne risikere at blive våde. De tørrede dog hurtigt efter solen kom op og fik det værste brændt væk. Ellers en dag der meget lignende i går. Jævnt med fugle. 31 mærkninger i alt. Da nettene blev lukket efter standart tiden på de fem timer, hang der i F4 i den fjerneste ende en lidt større fugl. Jeg kom hurtigt hen og fik bekræftet min mistanke - en stenpikker. Efter grundigt at have analyseret den, tjekket køn og fældningsgrænse, kunne den noteres som en 2k hun. Endnu en fed ny mærkeart og en god måde at runde ringmærkningen af på! 


Her til aften, da Rune og jeg var på vej ud til sydspidsen for at obse lidt der, kunne vi glæde os over den 2. pirol i år. En han med flot gul underside, men knap så gul overside - 2k? Den fanger vi imorgen! Ud over pirolen var der mange gule vipstjerter, der rastede på markerne omkring Sydstenen. 2 småspove blev også noteret.  
Johan H. Funder Castenschiold 




Stenpikker 12-5-2011 Foto: JC
Stenpikker 12-5-2011 Foto: JC 

Ingen kommentarer: