Igen en noget sløv morgen med få fugle i nettene! Med en frisk vind fra vest kunne vi heller ikke sætte alle nettene op, men 14 fugle nåede vi da op på! Omkring klokken 08.10 kommer der så en sort glente flyvende lige hen over hovedet på os. Vi fulgte den og så at den efterfølgende satte sig på marken lidt vest for stationen. Vi fik teleskopet på den, hvor den sås lette flere gange for derefter at gå ned igen. Det så ud til at den fouragere på den måde. Efter noget tid fløj den tilbage og videre mod nord igen. 10 minutter senere spottede Rune to traner komme flyvende og lave trækforsøg.
Trækkende og rastende sort glente 13/5 Foto: JC
Senere efter standart tiden for ringmærkningen kom der en hvepsevåge ind over haven, og jeg besluttede mig for at gå en tur ud til spidsen i håb om at se nogle rovfugle. Det blev hurtigt belønnet med en kærhøg hun sp. (hepphøg), som først fouragerede på markerne lidt nord for Sydstenen, for derefter at vægle at trække ud over vandet mod syd. Jeg fulgte den så langt jeg kunne, men den viste ingen tegn på at ville vende om igen. Jeg fik ringet til Rune med det samme da jeg så fuglen, men så ham først komme halsene på cyklen, da fuglen var en lille prik langt til havs. Ærgerligt da det ville have været lettere at få en sikker bestemmelse af den, hvis vi havde været to om det!
På grund af flere indtrækkende hvepsevåger og udtrækkende rørhøge, besluttede vi os for at cykle videre en tur til Birkemose og Det Falsterske Dige, da trækket så ud til komme den vej over. På vej derhen så vi igen den sorte glente fra i morges, der kunne kendes på et hak i den ene vinge. Efterfølgende så to til forskellige sorte glenter kredse rundt og trække nordpå igen. En lærkefalk strøg hurtigt forbi sydpå og jagtede på vejen svalerne, som der rastede mange af inden på vestsiden af diget. En skrue på 18 hvepsevåger blev den største, der sammen med to unge havørne, en fjeldvåge og flere tårnfalke og musvåger gjorde at det alt i alt blev til en god trækeftermiddag på Danmarks sydspids!
Rune og Johan
Ingen kommentarer:
Send en kommentar