søndag den 19. august 2012

Masser af spændende fugle

Endnu en dag med varme og med vind fra syd. Sådan en dag forventer man ikke mange fugle i nettene, men oven på eleonorafalken igår var humøret højt. Benny havde overnattet på stationen, da han skulle deltage i tårnenes dag ude ved sydstenen, så han gik derud sammen med Louis!
Nettene var en tam affære dagen igennem, men totalen endte alligevel på 50 fugle med en rødrygget tornskade som det bedste. Obsen var også stille til at starte med, men en gulirisk på vej sydover åbnede ballet. Op af dagen kom der i den grad gang i trækket. Highlights fra dagen: Almindelig kjove9, lille kjove, spurvehøg70, havørn2, fiskeørn, dværgfalk, tårnfalk27!, rørhøg8, hvepsevåge, sort stork1 måske 2tf og 5000 svaler.

Der var rigtigt mange folk hernede idag som deltog i tårnenes dag, og som kom ind og hilste på. Hyggeligt at se mange kendte ansigter!
Svag vind i nat som går om i nordøst - tæt på ønskesituationen for ringmærkningen imorgen. Men med det gode trækvejr de sidste mange nætter, har der nok ikke været nogle ophobning af fugle der kan give en stor-dag.
Men alt kan ske i Gedser!
Jesper
Foto: GJ

Ingen kommentarer: