Det skulle da også kun blive bedre da meldingen om en sydtrækkende sort stork kom fra Bøtø kl 14:25. Det fik os hurtigt ud af fjerene og inden for meget kort tid stod vi begge og spejdede i vejkanten oppe ved fyret. Der skulle gå 10 minutter før jeg opdagede storken som en lille sort prik over Birkemose - den kom dog tættere og tættere på, og til sidst hang den helt ude over odden hvor vi havde den rigtig godt! Den besluttede sig dog hurtigt for at den ikke skulle ud over østersøen og efter yderligere 10 minutter var den igen forsvundet mod nord. Lidt senere på en netrunde genfinder Jesper storken, næsten helt inde over stationen. Gert er i mellemtiden nået ned til stationen og når at se fuglen inden vi igen taber den mod nord. En fed, fed obs!
Fuglene kom i en lind strøm det meste af dagen og udover 20 stære blev det også til endnu en spætmejse, nattergal, stillits og en karmindompap. Om aftenen sad der en bomlærke i garnet - en art vi sjældent fanger her på odden! Dagstotalen endte på 183 nymærkninger.
En Brun Mosaikguldsmed fandt også dens vej til garnet. Arten er almindelig i Danmark, men er ifølge Fugle&Natur ikke registreret i Gedser. Køn er den bestemt!
Blog, foto & video v/Anders Odd Wulff Nielsen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar