Idag var der stadig østenvind over odden, og dermed udeblev det store fugletræk da også. Glædeligt var dog en del skovpibere om morgenen og 7 kunne ringmærkes. Udover piberne gik tiden dog mest med at tjekke tomme net, da der var utrolig lav aktivitet blandt fuglene idag og i modsætning til igår var der heller ikke mange aflæsninger idag.
Lidt op ad formiddagen gik årets 2. vendehals dog i nettet, og det er jo altid en sjov fugl at have i hånden. Den kaldte også med sit specielle kald da den blev sluppet. En bynkefugl blev også mærket og i alt fik 42 fugle ring på idag.
Imorgen loves der igen østenvind, men den skal dreje om i nordøst om morgenen, så håber der er lidt mere gang i trækket der!
Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar