torsdag den 31. marts 2016

Fårefolden slår til!

I dag blev igen en fin dag med 69 fugle mærket, overvejende Jernspurv og Bogfinke!
Dette var jo den sidste dags ringmærkning i marts og derfor vil jeg gerne opsummere på de Rødtoppet Fuglekonge (RF) rekorder jeg har talt om tidligere da jeg måske har formuleret mig forkert. Jeg har tjekket stationens database og det højeste antal RF på én dag i tidligere år er tre (2015, 2011 og 2002), vi mærkede d. 28. marts fire RF, hvilket dermed er det højeste. Derudover er det højeste antal RF mærket på en marts måned i tidligere år otte (2015 og 2014). Vi har efter at have fanget tre i dag nået 11 hvilket er det højeste antal på en marts måned. Arten topper ifølge databasen først inde i april og det bliver derfor spændende at se om vi kan blive ved med at fange så mange, og måske endda slå årsrekorden?
Nok om det, udover de nævnte RF vi mærkede bød dagen også på andre sjove ting som Tornirisk. Den første fugl fanget i nettene vi har sat op i fårefolden. Det var ny mærkeart for Laszlo, jeg er virkelig glad for at vi nåede at fange noget dernede, inden han tager hjem om et par dage. Desuden fortsatte vi lidt i dag op ad eftermiddagen, da der stadig kom godt med fugle mod de sidste runder og vi fik gæster på besøg. Det resulterede i to Hvide Vipstjerter, lige ved siden af hinanden i N1, et af de net vi har trimmet ved! Det var ellers en art vi regnede med at fange i fårefolden først!
Hvid Vipstjert, (White Wagtail) første mærkede i år
English recap:
Dunnock and Chaffinch were far the most numerous birds today. The nets in the field finally caught a bird! A Linnet! and Two White Wagtails were caught inside the garden, a species that we had expected to catch in the field. Three Firecrests ringed today brought the March total to 11, the highest March-total from earlier years is eight (2015 and 2014), it will be interesting to see if we continue to catch as many when the species peak in april.

Blog og fotos v. Andreas Bennetsen Boe

Total: 69

Hvid Vipstjert / White Wagtail - 2
Gærdesmutte / Wren - 5
Jernspurv / Dunnock - 26
Rødals / Robin - 7
Solsort / Blackbird - 2
Gransanger / Common Chiffchaff - 2
Fuglekonge / Goldcrest - 2
Rødtoppet Fuglekonge / Firecrest - 3
Blåmejse / Blue Tit - 2
Skovspurv / Tree Sparrow - 2
Bogfinke / Chaffinch - 13
Grønirisk / Greenfinch - 1
Tornirisk / Linnet - 1
Gulspurv / Yellowhammer - 1

Ingen kommentarer: