søndag den 5. april 2009

En blæsende dag på odden


Idag måtte netåbningen foregå i en temmelig voldsom blæst, og forventningerne til dagens fangst var ikke specielt høje!!

Det var dog alligevel en del rødhalse i nettene og sørme om ikke der kom endnu en rødtoppet i nettet! udover denne så var der stadig en af fuglene fra i forgårs tilbage i haven og Louis meldte, at der også sad en ude ved radaren og endelig ringmærkede Benny en i sin have idag! De er bare overalt for tiden!

2 sortmejser blev også mærket idag, og det er de første på odden i år! Eller trak der en rovterne forbi, og en ravn rastede kortvarigt! Til eftermiddag havde Louis en munk inde i Gedser by, så forårsarterne kommer væltende i disse dage!

På fårefolden er endnu et lam kommet til verden - et fint sort et med hvid blis!

Lige nu er der helt vindstille på odden, så det tegner kanon for morgendagens fangst!

Jesper Brinkmann
Fotos: Jesper Brinkmann

Ingen kommentarer: