lørdag den 18. april 2009

Jernspurvens år!


Idag var der helt vindstille ved netopsætning og forventningerne til dagens fangst var tårnhøje, men det blev i den grad en skuffelse!!!

Der var næsten kun fugle med ringe i haven og dagens resultat blev sølle 28 mærkede fugle! Det lunede dog, at en af de første fugle i nettet var en træløber - det er kun den 2. der bliver fanget i stationshaven i år! Hele 3 tornirisker blev også mærket idag, så det var lige en fordobling af årstotalen for dem!

10 jernspurve blev mærket idag og lige jernspurven har simpelthen haft et forrygende rekordforår hernede på odden! Tidligere forårsrekord er fra 2007 hvor 266 blev mærket her i haven fra januar til d. 31. juni. Dette forår var der dog invasionagtige tendenser i hele Danmark og også i Sverige fangede de flere end normalt! I år ser det dog ud til at det kun er i Gedser at vi fanger rigtigt mange, og nu er totalen hernede oppe på imponerende 299 i haven i år. Herudover er der fanget en med belgisk ring og 1 med svensk og derudover er der aflæst 4 som er mærket her på odden i 2008!

Med lidt held kan vi måske nå 350 jernspurve i denne forårssæson?

Midt på dagen skulle Gert og jeg ind til Gedser for at hente kunstneren Klara Hobza fra New York, som skal bo på stationen og følge ringmærkningen indtil på torsdag! På vejen derind kørte vi lige omkring Birkemose hvor vi havde 2 fine ringdrosler og en flot gammel han af husrødstjert!

Til aften ankommer Andreas Hagermann+1 til stationen for at overnatte til imorgen, hvor de skal fortsætte ederfuglestudierne ved Masnedø!

I morgen skal det igen blæse af h...... til, så der bliver nok ikke mange fugle at mærke, men måske i overmorgen?

Jesper Brinkmann
Foto: Jesper Brinkmann

Ingen kommentarer: