Der da havde været godt med østenvind hele natten til idag havde jeg ikke de store forventninger til mærkningen! Blev dog lidt skuffet da jeg ikke fangede en eneste fugl på første runde! Dagens total endte på 12 fugle, men deriblandt var blandt andet årets 10. husrødstjert og så var gærdesangerne også kommet til odden idag da 5 blev mærket og derudover blev 2 aflæst. Heraf var den ene en jeg havde mærket her i maj 2008 og den anden havde Jens mærket sidst i juni 2008.
Dagens højdepunkt blev dog da Louis ringede fra Kroghage og berettede om hvidnæbbet lom der var på vej mod odden! Jens og jeg greb skopet og stormede ud på fårefolden hvor det kort efter lykkedes at finde en stor helt lys lom ca 1 km ude! Fuglen fortsatte forbi odden og fløj måske op forbi Kronborg (der var i hvert fald meldinger om en her dagen efter). Jens så også fuglen knikse med hovedet ligesom rødstrubet lom gør det, men da vi kun havde et skop med fik jeg desværre ikke set dette!
Om aftenen blev der lavet fin middag og det blev en rigtigt hyggelig aften hvor de sidste af os først fandt vej til sengene ved 2-tiden!
Jesper Brinkmann
Foto: Jesper Brinkmann
Ingen kommentarer:
Send en kommentar